Arto

Min for-forståelse; jeg har faktisk ingen konkret viden om Arto på forhånd - jeg har kun "hørt" om Arto fra andre - f.eks. min veninde, hvis datter på et tidspunkt var helt "opslugt" af Arto - og dét til trods for at det ikke udelukkende var positive oplevelser hun fik der..... - der var bl.a. meget mobberi/chikane forbundet med det - og på et tidspunkt blev det faktisk så "grelt", at skolen indkaldte både forældre og elever på hendes årgang til møde om de problemer, der fulgte i kølvandet med brugen af Arto - for mobberiet og chikanen på Arto fortsatte åbenbart både på skolen og irl.

(fandt lige noget på infomedia netop omkring dette :http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e0bc3355)

Men pga. ovenstående og lign. eksempler har jeg "dømt" Arto på forhånd kan man sige - uden at have andet end andres beretninger at handle efter - og mine børn skal IKKE på Arto.dk - men mærkelig nok - eller heldigvis - synes de slet heller ikke at have nogen form for interesse i det ...

Efter læsning af obligatorisk litteratur; det tyder på, at rigtig mange generelt har en misforstået opfattelse af Arto.dk - og en negativ holdning som følge deraf.
Jeg tænker, at den obligatoriske litteratur meget godt viser 1) at man hurtigt tillægger "negative røster" altafgørende værdi. 2) man gør hurtigt andres holdning til ens egen. 3) man "dømmer" hurtigt noget ukendt. 4) at man er for autoritetstro og som følge deraf meget naiv.
I bund og grund tænker jeg, at det ukendte altid skaber en "frygt" - og dermed også børn og unges brug af Arto.dk - vi voksne har ikke nok viden om, hvad der reelt foregår derinde - tankevækkende at man som forælder så ikke vælger at opsøge den viden...
Tilsvarende er medierne "storforbrugere" i at skabe frygt - hvorfor egentlig?
Bemærkelsesværdigt er det, hvor lidt "tro" man egentlig er mod sig selv ...