Børnekultur, leg, læring og interaktive medier
Carsten Jessen & Camilla Balslev Nielsen
Danmarks Pædagogiske Universitet.

Teksten omhandler problematikken omkring børns ændrede leg og kultur, som oftest tilskrives de elektroniske og digitale mediers påvirkning.
Ved brug af disse medier trækkes børnene væk fra legesamværet i gaderne, deres fantasi nedbrydes og kreativiteten bliver dem frarøvet - set i lyset af tidligere generationers legekultur - men kan man overhovedet sammeligne den tidligere legekultur med legekulturen idag uden at tage de samfundsmæssige forandringer i betragtning ?!
Idag er normen for familiens form, antal og levevis anderledes end den var tidligere - dette giver naturligvis andre muligheder, men samtidig opstår der andre behov, som skal dækkes i forhold til f.eks. barnet - hvor der før var mange søskende, leg på tværs af alderstrin og en naturlig viderebringelse af kulturarven, er der idag færre børn i familien, leg med jævnaldrende og ingen umiddelbar naturlig viderebringelse af kulturarven.
Idag er medierne og teknologien vigtige inspirationskilder til børns leg - førhen var det gennem de ældre børns leg, man hentede inspiration.
Medierne og det digitale legetøj som f.eks computerspil medvirker til at skabe socialt samvær - der er flere deltagere, som alle deltager aktivt - man er sammen om spillet og er altså ikke en slags erstatning for samværet med kammeraterne - og dette ofte på tværs af alderstrin, hvilket er fordrende for relationer mellem yngre og ældre, men også stiller krav i forhold til den kognitive formåen hos de yngste.
Forskellige medier og/eller computerspil skaber forskellig inspiration - fælles er, at det inspirerer til leg, aktivitet og samvær - nøjagtig som kulturarven før gjorde det - og må derfor betegnes som kvalitetsprodukter, både kulturelt som æstetisk.
Mobiltelefonen er endnu et medie, som børn og unge har taget til sig - og ikke kun som legeredskab - mobiltelefonen bruges i vid udstrækning til at fastholde kontinuiteten og sammenhængen i deres sociale relationer som idag er præget af mange skift rundt i forskellige areaner dagen igennem - hvilket igen undergraver spørgsmålet om, hvorvidt der kan skabes samvær uden fysisk kontakt og tilstedeværelse - for børn og unge deltager i flere forskellige fællesskaber samtidigt på denne måde.
Og trods den ældre generations - hovedsagligt nok - misbilligelse af denne form for kommunikation som værende forstyrrende og ødelæggende for "normalt" samvær - vidner deres brug og bemestring af f.eks mobiltelefon, email, msn og lign. om "at de følger med i og tilpasser sig det moderne samfund med tilegnelsen af diverse færdigheder" og ikke mindst forstår at have en simultan dialog - som er et fremtrædende træk i sociale relationer og kommunikation - hvor koncentration, overblik og omstillingsevne er påkrævet.
Idag er man nærmest "udenfor" fællesskabet, hvis man ikke formår at bruge den digitale teknologi, hvilket igen stiller krav til anskaffelse af redskaberne dertil - medierne og den digitale teknologi er kommercielle produkter - og økonomiske, sociale, institutionelle og teknologiske rammer i børnenes omgivelser ligger dermed også til grund for om det hindrer eller fordrer for barnets mulighed derfor. Der er ligeledes en stor forskel rent kulturelt i hvilket omfang teknologien anvendes. Og af hvilke grunde teknologien anskaffes.
Hele den teknologiske udvikling stiller også uddannelsessystemet overfor nye udfordringer - for hvorvidt skal de typiske læringsrum i f.eks. skolen bevares som de er i dag, hvor læringen foregår i lukkede kommunikative systemer?
Den teknologiske udvikling giver mulighed for anderledes læring på tværs af skiftende grænser og rum, men stiller krav til forskelligartede færdigheder og kompetencer. og mens læring ofte tolkes som formålet med leg er virkeligheden nok nærmere at barnet konstant lærer nyt afhængig af, hvilken kontekst det befinder sig i - og i denne forbindelse kan brug af internettet og mobiltelefonen derfor betegnes som en læringskultur.