Forskellen på "den alm mening" og de faglige begrundede opfattelser
Ovenstående siger det jo egentlig selv - hvad forskellen er - nemlig at opfattelsen, der ligger til grund for pædagogprofessionen/pædagogens arbejde er (bør være) begrundet - hvorimod den almindelige opfattelse er ens egen - baseret på, hvad man f.eks. har hørt eller læst.
Jeg synes dog, at der blandt "eksperterne" hersker en del uenighed omkring den evt. effekt ved børn og unges brug af medierne - hvilket, tænker jeg, sætter dét at arbejde begrundet meget i perspektiv...
tirsdag den 13. maj 2008
lørdag den 3. maj 2008
Faste deltagere i mediepanikkerne
Jeg tænker, at det i de allerfleste tilfælde er mediet/journalisten, der er den/de ansvarlige for mediepanikkerne (Morten Zahle og Casper Svoldgaard fra Jyllandsposten er da helt fremme i skoene hva'...)
Det "påståede" tolkes og analyseres - og forsvares faktisk også sommetider - efterfølgende af en "ekspert" - ofte én indenfor børne og ungdomsområdet.
Uenigheden går, som oftest på, hvorvidt børn og unge har godt eller ikke godt af, at færdes i cyberspace - og på, hvem der kan gøres ansvarlig for dét, der sker der
Jeg tænker, at det i de allerfleste tilfælde er mediet/journalisten, der er den/de ansvarlige for mediepanikkerne (Morten Zahle og Casper Svoldgaard fra Jyllandsposten er da helt fremme i skoene hva'...)
Det "påståede" tolkes og analyseres - og forsvares faktisk også sommetider - efterfølgende af en "ekspert" - ofte én indenfor børne og ungdomsområdet.
Uenigheden går, som oftest på, hvorvidt børn og unge har godt eller ikke godt af, at færdes i cyberspace - og på, hvem der kan gøres ansvarlig for dét, der sker der
Medierne om Arto.dk
Søger man på infomedia popper der 564 artikler op om børn og arto indenfor de seneste 5 år..... - søger man indenfor de seneste 12 måneder er antallet 171 artikler - jeg har ikke læst hverken det hele eller halve - kun skæmmet overskrifterne - men dét, der umiddelbart springer mig i øjnene er bl.a.;
Blåstempling og chatmærke til Arto.dk - mærket gives, så man som bruger (og forælder) kan se, hvilke forholdsregler Arto.dk tager for at beskytte brugerne mod krænkelser
Avis søgte sex med mindreårige - en journalist ved Ekstra Bladet oprettede profil på Arto.dk og søgte uforpligtende sex, evt. mod betaling - ud af 50 piger svarede to på profilen - resten af pigerne enten afviste eller anmeldte profilen til Arto's admin
må desværre leve med, at der sker ulovligheder
der er dialog mellem børn og forældre om at bruge chat-siden.
Voksne bør vide mere om nettet
Mere forældreansvar, tak
Arto -ansat dømt for pædofili
Børn frygter ikke nettet
Børn ved, at der er frække tilbud derude
- hvilket igen giver mig følgende "filosoferende rynker i panden";
jeg tror, børn og unge idag tackler "livet" meget bedre end vi umiddelbart går og tror...
medierne synes at skulle have en syndebuk - uanset hvad, kan man fristes til at sige...
alle ved, at der foregår meget skidt på nettet -hvilket man nok aldrig vil kunne forhindre - man kan aldrig helgardere, men man kan - og skal! - selv gøre meget for at undgå dette....
forældre-ansvaret mangler - både i forhold til at have viden omkring nettet og sit barns generelle "liv og færden", men også i forhold til dét at tage ansvar for sit barn ....
Søger man på infomedia popper der 564 artikler op om børn og arto indenfor de seneste 5 år..... - søger man indenfor de seneste 12 måneder er antallet 171 artikler - jeg har ikke læst hverken det hele eller halve - kun skæmmet overskrifterne - men dét, der umiddelbart springer mig i øjnene er bl.a.;
Blåstempling og chatmærke til Arto.dk - mærket gives, så man som bruger (og forælder) kan se, hvilke forholdsregler Arto.dk tager for at beskytte brugerne mod krænkelser
Avis søgte sex med mindreårige - en journalist ved Ekstra Bladet oprettede profil på Arto.dk og søgte uforpligtende sex, evt. mod betaling - ud af 50 piger svarede to på profilen - resten af pigerne enten afviste eller anmeldte profilen til Arto's admin
må desværre leve med, at der sker ulovligheder
der er dialog mellem børn og forældre om at bruge chat-siden.
Voksne bør vide mere om nettet
Mere forældreansvar, tak
Arto -ansat dømt for pædofili
Børn frygter ikke nettet
Børn ved, at der er frække tilbud derude
- hvilket igen giver mig følgende "filosoferende rynker i panden";
jeg tror, børn og unge idag tackler "livet" meget bedre end vi umiddelbart går og tror...
medierne synes at skulle have en syndebuk - uanset hvad, kan man fristes til at sige...
alle ved, at der foregår meget skidt på nettet -hvilket man nok aldrig vil kunne forhindre - man kan aldrig helgardere, men man kan - og skal! - selv gøre meget for at undgå dette....
forældre-ansvaret mangler - både i forhold til at have viden omkring nettet og sit barns generelle "liv og færden", men også i forhold til dét at tage ansvar for sit barn ....
mandag den 28. april 2008
Arto
Min for-forståelse; jeg har faktisk ingen konkret viden om Arto på forhånd - jeg har kun "hørt" om Arto fra andre - f.eks. min veninde, hvis datter på et tidspunkt var helt "opslugt" af Arto - og dét til trods for at det ikke udelukkende var positive oplevelser hun fik der..... - der var bl.a. meget mobberi/chikane forbundet med det - og på et tidspunkt blev det faktisk så "grelt", at skolen indkaldte både forældre og elever på hendes årgang til møde om de problemer, der fulgte i kølvandet med brugen af Arto - for mobberiet og chikanen på Arto fortsatte åbenbart både på skolen og irl.
(fandt lige noget på infomedia netop omkring dette :http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e0bc3355)
Men pga. ovenstående og lign. eksempler har jeg "dømt" Arto på forhånd kan man sige - uden at have andet end andres beretninger at handle efter - og mine børn skal IKKE på Arto.dk - men mærkelig nok - eller heldigvis - synes de slet heller ikke at have nogen form for interesse i det ...
Efter læsning af obligatorisk litteratur; det tyder på, at rigtig mange generelt har en misforstået opfattelse af Arto.dk - og en negativ holdning som følge deraf.
Jeg tænker, at den obligatoriske litteratur meget godt viser 1) at man hurtigt tillægger "negative røster" altafgørende værdi. 2) man gør hurtigt andres holdning til ens egen. 3) man "dømmer" hurtigt noget ukendt. 4) at man er for autoritetstro og som følge deraf meget naiv.
I bund og grund tænker jeg, at det ukendte altid skaber en "frygt" - og dermed også børn og unges brug af Arto.dk - vi voksne har ikke nok viden om, hvad der reelt foregår derinde - tankevækkende at man som forælder så ikke vælger at opsøge den viden...
Tilsvarende er medierne "storforbrugere" i at skabe frygt - hvorfor egentlig?
Bemærkelsesværdigt er det, hvor lidt "tro" man egentlig er mod sig selv ...
Min for-forståelse; jeg har faktisk ingen konkret viden om Arto på forhånd - jeg har kun "hørt" om Arto fra andre - f.eks. min veninde, hvis datter på et tidspunkt var helt "opslugt" af Arto - og dét til trods for at det ikke udelukkende var positive oplevelser hun fik der..... - der var bl.a. meget mobberi/chikane forbundet med det - og på et tidspunkt blev det faktisk så "grelt", at skolen indkaldte både forældre og elever på hendes årgang til møde om de problemer, der fulgte i kølvandet med brugen af Arto - for mobberiet og chikanen på Arto fortsatte åbenbart både på skolen og irl.
(fandt lige noget på infomedia netop omkring dette :http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e0bc3355)
Men pga. ovenstående og lign. eksempler har jeg "dømt" Arto på forhånd kan man sige - uden at have andet end andres beretninger at handle efter - og mine børn skal IKKE på Arto.dk - men mærkelig nok - eller heldigvis - synes de slet heller ikke at have nogen form for interesse i det ...
Efter læsning af obligatorisk litteratur; det tyder på, at rigtig mange generelt har en misforstået opfattelse af Arto.dk - og en negativ holdning som følge deraf.
Jeg tænker, at den obligatoriske litteratur meget godt viser 1) at man hurtigt tillægger "negative røster" altafgørende værdi. 2) man gør hurtigt andres holdning til ens egen. 3) man "dømmer" hurtigt noget ukendt. 4) at man er for autoritetstro og som følge deraf meget naiv.
I bund og grund tænker jeg, at det ukendte altid skaber en "frygt" - og dermed også børn og unges brug af Arto.dk - vi voksne har ikke nok viden om, hvad der reelt foregår derinde - tankevækkende at man som forælder så ikke vælger at opsøge den viden...
Tilsvarende er medierne "storforbrugere" i at skabe frygt - hvorfor egentlig?
Bemærkelsesværdigt er det, hvor lidt "tro" man egentlig er mod sig selv ...
lørdag den 19. april 2008
Iagttagelser....Hvad siger folk, når de tager deres mobil?
- min søn på 11 siger f.eks bare "Hej" eller "Ja"
- min anden søn på 13 siger derimod slet intet - han afventer konsekvent modparten's udspil
- jeg siger "Det er Tina" eller "Hej Kaj" (hvis det er ham, der ringer vel at mærke ;o)
- mens min mor f.eks siger både hendes for- og efternavn, når hun svarer
By the way; Stort slag til dem, der ringer og præsenterer sig med "det er mig" og dernæst siger "hva' så".......^o)
24.04.08
Igår tabte jeg min mobil - hvilket jeg faktisk har gjort en million gange før .... - men lige igår var altså én gang for meget - for alt det "indenunder" skærmen blev smadret og alle tegn, billeder, tekst og lign. blev umulige at tyde ......FÅÅÅÅÅRK hvor noget l... mand!
Jeg følte mig pludselig totalt hjælpeløs og i panik uden min mobil - og ikke mindst komplet latterlig - for hvad gjorde jeg dengang, jeg ingen mobil havde - ja, jeg levede såmænd lykkeligt uden ikk' - men ikke idag, næh nej, jeg følte mig sat ud af spillet, jeg risikerede at blive glemt, jeg missede en masse vigtig sladder - jeg var fuldstændig "lost" uden den...... og havde også lige gang i lidt sms med et hankøn....fuck, fuck, fuck - havde ingen tanker overhovedet på, om folk kunne komme i kontakt med mig eller om jeg kunne ringe 112, hvis huset pludselig gik op i flammer nej, nej ...- det var bare noget fuck, at jeg nu var "mobilløs"- hvor er man simpel hva'... :o(
MEN efter lidt roderi i gemmerne og lidt fedteri med simkort etc etc var mor på igen - med en møg gammel model som mangler en knap - knappen, som man trykker "send" med for at det ikke skal være løgn .... men hva'.... en tandstik ned i hullet, dér hvor knappen mangler gør meget - Hallo Hallo - jeg var kørende igen, jeg kunne smse igen, jeg var atter inde i varmen igen, jeg kunne få alt den sladder, jeg ville, jeg var ajour med omverdenen og jeg kunne få sagt godnat til hankønnet - hip hip hurra - føltes næsten som at vinde i LOTTO.......................
torsdag den 17. april 2008
Mobile medier - mobile unge
Formidlingsrapport 02/05
Rapporten er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse i 2004 om unge danskeres mobiltelefonbrug.
Foreløbige fund
Christian Madsen
Mobiltelefonen anvendes primært til samtale og sms
-15-17årige sms'er mere end andre unge - piger generelt mere end drenge
-drenge taler mere i mobil end piger uanset alderen
-man er populært blandt unge
-ældre emailer mere end yngre - drnege mere end piger
Nye produkter og tjenester anvandes primært ved anskaffelsen
-funktionaliteter, kvalitet, enkel håndtering og lave priser efterspørges
-early adapters findes hovedsagligt blandt de yngste
-ældre brugere ret konservative - man bruger de funktioner, man "kender"
-funktionerne som vækkeur, alarm etc. bruges meget
De tillægstjenester, mobiltelefonen tilbyder, fås ofte bedre, billigere eller enklere til andre medier
-pc bedre til spilk etc. pga skærmstørrelse, tastatur etc.
-spillet snake er populært på mobiletelefonen
-mp3 bedre til musik end mobiltelefonen
-digitalkamera bedre end mobiltelefonen's kamera
De to væsentligste fordele ved mobiltelefonen er iflg. respondenterne, at den skaber en gensidig tilgængelighed, og at man akan skrive og modtage sms'er med den.
-man kan altid nås eller få fat i andre
-mobilen er personlig
-sms er en diskret kommunikationsform i offentlige rum
Jo tættere relationer man har med modtageren, eller jo vigtigrer et budskab er, jo rigerer et foretrækker man at have i kommunikationssituationen.
-sms skal kunne forstås korrekt - korrekt grammatik vigtig for ældre
-sms sprog med rebus, forkortelser etc. forbindes med poptøser og teenagere
-smileys populære blandt alle
Drenge chatter mere end piger - yngre mere end ældre.
Drenge bruger email mere end piger - ældre mere end yngre
Lidt flere drenge end piger der har bredbånd hjemme
Piger bruger sms og samtale mere end drenge
De ældre bruger mere mobil end fastnettelefon til samtale
Yngre - især piger - sms'er mere end ældre
Drenge taler mere i mobiltelefonen end piger
Forskellige aldersgrupper foretrækker forskellige medier - alt efter hvad man er vokset op med /vant til - hver aldersgruppe overfører formentlig sine vaner gennem tiden - så derfor vil disse resultater formodentlig rykkes, hvis samme undersøgelse laves igen om nogle år.
Forskellige brugertyper
Den mobil freak -pige som vil være "med på moden", kan ikke leve uden sin mobil, skal konstant være i kontakt med vennerne og kunne følge med i alt, hvad der foregår, bruger mobiltelefonen overalt
Den gennemsnitlige, yngre bruger - drenge som piger, bruger mobilen til at ringe og sms'e med, ny eller gammel model betyder mindre, bruger andre medier, kan leve uden
Den praktisk anlagte, ældre bruger - mænd som kvinder, bruger hovedsaglig mobiletelefonen af praktiske årsager, mere fokus på mobilens funktion end udseende, bruger mere pc'en, kan snildt ligge mobilen fra sig
Teknobruger - ældre drenge med hang til den nyeste teknik fordi det interesserer dem, har flere og bruger andre medier pga. interesse for teknikken, følger med i den digitaliserede udvikling - ikke nødvendigvis den nørdede type
Adaption af ny mobilteknologi - hvem træder det første skridt?
Kurt Holm Jensen og Jacob Lyng Wieland
Begrebet early adapters blev introduceret i 1963 af Everett M. Rogers i en undersøgelse om hvordan mennesker generelt adapterer ny teknologi.
Early adapters af ny mobilteknologi - early adapters er én, der hurtigt forstår og bruger den nyeste teknologi af praktiske årsager, ikke forholder sig skeptisk til den, ser muligheder istedet for problemer, forstår de tekniske udtryk, udskifter hurtigt sine medier til det nyeste på markedet.
Early adapters udgør 13,5% af befolkningen og er derfor kommercielt interessante, fordi de med deres interesse driver udviklingen frem, prioriterer det økonomisk og gerne udbreder den til sine omgivelser.
Bagvedliggende faktorer for at "become" early adapter er f.eks livsstil og alder - motivet for det kunne f.eks. være at ville opnå social status i vennegruppen og opbygge en identitet via dette
Formidlingsrapport 02/05
Rapporten er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse i 2004 om unge danskeres mobiltelefonbrug.
Foreløbige fund
Christian Madsen
Mobiltelefonen anvendes primært til samtale og sms
-15-17årige sms'er mere end andre unge - piger generelt mere end drenge
-drenge taler mere i mobil end piger uanset alderen
-man er populært blandt unge
-ældre emailer mere end yngre - drnege mere end piger
Nye produkter og tjenester anvandes primært ved anskaffelsen
-funktionaliteter, kvalitet, enkel håndtering og lave priser efterspørges
-early adapters findes hovedsagligt blandt de yngste
-ældre brugere ret konservative - man bruger de funktioner, man "kender"
-funktionerne som vækkeur, alarm etc. bruges meget
De tillægstjenester, mobiltelefonen tilbyder, fås ofte bedre, billigere eller enklere til andre medier
-pc bedre til spilk etc. pga skærmstørrelse, tastatur etc.
-spillet snake er populært på mobiletelefonen
-mp3 bedre til musik end mobiltelefonen
-digitalkamera bedre end mobiltelefonen's kamera
De to væsentligste fordele ved mobiltelefonen er iflg. respondenterne, at den skaber en gensidig tilgængelighed, og at man akan skrive og modtage sms'er med den.
-man kan altid nås eller få fat i andre
-mobilen er personlig
-sms er en diskret kommunikationsform i offentlige rum
Jo tættere relationer man har med modtageren, eller jo vigtigrer et budskab er, jo rigerer et foretrækker man at have i kommunikationssituationen.
-sms skal kunne forstås korrekt - korrekt grammatik vigtig for ældre
-sms sprog med rebus, forkortelser etc. forbindes med poptøser og teenagere
-smileys populære blandt alle
Drenge chatter mere end piger - yngre mere end ældre.
Drenge bruger email mere end piger - ældre mere end yngre
Lidt flere drenge end piger der har bredbånd hjemme
Piger bruger sms og samtale mere end drenge
De ældre bruger mere mobil end fastnettelefon til samtale
Yngre - især piger - sms'er mere end ældre
Drenge taler mere i mobiltelefonen end piger
Forskellige aldersgrupper foretrækker forskellige medier - alt efter hvad man er vokset op med /vant til - hver aldersgruppe overfører formentlig sine vaner gennem tiden - så derfor vil disse resultater formodentlig rykkes, hvis samme undersøgelse laves igen om nogle år.
Forskellige brugertyper
Den mobil freak -pige som vil være "med på moden", kan ikke leve uden sin mobil, skal konstant være i kontakt med vennerne og kunne følge med i alt, hvad der foregår, bruger mobiltelefonen overalt
Den gennemsnitlige, yngre bruger - drenge som piger, bruger mobilen til at ringe og sms'e med, ny eller gammel model betyder mindre, bruger andre medier, kan leve uden
Den praktisk anlagte, ældre bruger - mænd som kvinder, bruger hovedsaglig mobiletelefonen af praktiske årsager, mere fokus på mobilens funktion end udseende, bruger mere pc'en, kan snildt ligge mobilen fra sig
Teknobruger - ældre drenge med hang til den nyeste teknik fordi det interesserer dem, har flere og bruger andre medier pga. interesse for teknikken, følger med i den digitaliserede udvikling - ikke nødvendigvis den nørdede type
Adaption af ny mobilteknologi - hvem træder det første skridt?
Kurt Holm Jensen og Jacob Lyng Wieland
Begrebet early adapters blev introduceret i 1963 af Everett M. Rogers i en undersøgelse om hvordan mennesker generelt adapterer ny teknologi.
Early adapters af ny mobilteknologi - early adapters er én, der hurtigt forstår og bruger den nyeste teknologi af praktiske årsager, ikke forholder sig skeptisk til den, ser muligheder istedet for problemer, forstår de tekniske udtryk, udskifter hurtigt sine medier til det nyeste på markedet.
Early adapters udgør 13,5% af befolkningen og er derfor kommercielt interessante, fordi de med deres interesse driver udviklingen frem, prioriterer det økonomisk og gerne udbreder den til sine omgivelser.
Bagvedliggende faktorer for at "become" early adapter er f.eks livsstil og alder - motivet for det kunne f.eks. være at ville opnå social status i vennegruppen og opbygge en identitet via dette
onsdag den 16. april 2008
R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd?
Marianne Rathje og Ole Ravnholt
Nyt fra Sprognævnet d. 2. juni 2002
Sprognævnet gennemgår i teksten de forskellige særtræk, begreber, muligheder etc. som liogger i de nye skriftssproglige medier som sms og chat - og hvorvidt denne udvikling breder sig til de mere traditionelle skriftsproglige medier.
Sms og chat indbyder til uformel kommunikation, hvilket giver spillerum for "ukorrekthed" og kreativitet i sproget, man anvender - for ved sms og chat må informationerne begrænses eller "koges ned" for ikke at påvirke overførselshastigheden - hvilket de særtræk som anvendes afhjælper - særtræk kan f.eks. være rebusskrift, forkortelser, regibemærkninger og smileys, store bogstvare istedet for mellemrum etc.
Chatsproget breder sig dog til også at blive brugt udenfor chatrums - i email og privat kommunikation på nettet, mens det ikke bruges så hyppigt i de traditionelle medier som aviser, bøger og blade og i den offentlig kommunikation.
Marianne Rathje og Ole Ravnholt
Nyt fra Sprognævnet d. 2. juni 2002
Sprognævnet gennemgår i teksten de forskellige særtræk, begreber, muligheder etc. som liogger i de nye skriftssproglige medier som sms og chat - og hvorvidt denne udvikling breder sig til de mere traditionelle skriftsproglige medier.
Sms og chat indbyder til uformel kommunikation, hvilket giver spillerum for "ukorrekthed" og kreativitet i sproget, man anvender - for ved sms og chat må informationerne begrænses eller "koges ned" for ikke at påvirke overførselshastigheden - hvilket de særtræk som anvendes afhjælper - særtræk kan f.eks. være rebusskrift, forkortelser, regibemærkninger og smileys, store bogstvare istedet for mellemrum etc.
Chatsproget breder sig dog til også at blive brugt udenfor chatrums - i email og privat kommunikation på nettet, mens det ikke bruges så hyppigt i de traditionelle medier som aviser, bøger og blade og i den offentlig kommunikation.
Abonner på:
Opslag (Atom)
