En noget kritisk, meget fordømmende (som gør den morsom at læse) tekst om telefonen og ens opførsel omkring telefonering.
Med indførslen af "det tyraniske, men uundværlige hjælpemiddel" telefonen, opstår der et behov for fastsættelse af visse normer omkring telefoneringen - man opfordres til telefonhøflighed og der appelleres til den telefonerende om at udvise hensyn for sine omgivelserne.
Man skal ikke lade sig beherske af telefonen - betydningsfulde forhandlinger risikerer dermed at blive brudt - og man anses for værende uhøflig, når man har gæster, hvis man ikke undskylder telefonen's ringen og undlader lange samtaler.
Det virker også meget stødende at være skulle være tilhører til en telefonsamtale ved f.eks læge eller tandlæge.
Man skal være høflig i telefonen - ikke sige noget uvenligt, for ansigtsudtrykket kan jo ikke ses af den i røret.
Meget vigtigt er det at nævne ens eget navn, navnet på vedkommende man ønsker i tale og ikke lade sig narre af blot en stemme.
Man skal ligeså huske at tage imod telefonbeskeder skriftligt.
Bliver man afbrudt må man ringe op igen, hvis det vel at mærke er med et rimeligt ærinde.
Intet er mere irriterende end "optaget" så lange samtaler frarådes
Kan man ikke ryste vedkommende i telefonen af med høflighed, opfordres man til momentvis at afbryde strømmen og samtidig virke overrasket derover....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar