En nydansker fylder 60
Lotte Thorsen
Politiken d. 22.03.08

Om indførslen af bolle å i det danske alfabet. Med retskrivningsreformen i 1948 kom bolle å ind i det danske alfabet - efter en lang kamp med mange kritiske røster omkring denne lille nye "vanskabning".
Med vedtagelsen af skiftet fra dobbelt a til bolle å sløjfede man også de store begynbdelsesbrostaver i navneord og d'et i skulle, ville og kunne - igen med kritik til følge.
Bogstaverne bolle å, æ og ø giver det danske sprog sin helt egen identitet, ligesom restskrivningsreformen havde det helt klare poilitiske sigte ikke at have fælles regler med Tyskland efter 2. verdenskrig . Og det til trods for at "helvede brød løs" ved indførslen af bolle å'et - dre var kritiske røster fra professorer og redaktører og Dansk Sprogværn fremstillede ligefrem plakater for at støtte byen Aabenraa med teksten "Byens Navn er Aabenraa uden svenske boller paa" og plakater hvor bolle å'et hang i galgen.
De mange kritiske røster gik også på, hvor i alfabetet, det skulle have sin plads og først i 1955 skar undervisningsminister Julius Bomholdt igennem og bolle å'et fik sin plads sidst i alfabetet.
Idag har danskerne taget bolle å'et til sig - selvom de fleste stadig vælger dobbelt a fremfor bolle å i deres navne - i 1997 var der ligefrem demonstation på Christiansborg for og imod dét, at man nu selv måtte bestemme hvilket ét af bogstaverne, man ville bruge.
Man frygter tilmed, at globaliseringen og digitaliseringen vil give Danmark problemer med sit bolle å, da dette jo som bekendt ikke kan bruges på f.eks. internettet. Men danskerne bør, med sit bolle å, være stolte af sit egenpræg, originalitet og latterlighed, menes der i teksten.