Iagttagelser....Hvad siger folk, når de tager deres mobil?
- min søn på 11 siger f.eks bare "Hej" eller "Ja"
- min anden søn på 13 siger derimod slet intet - han afventer konsekvent modparten's udspil
- jeg siger "Det er Tina" eller "Hej Kaj" (hvis det er ham, der ringer vel at mærke ;o)
- mens min mor f.eks siger både hendes for- og efternavn, når hun svarer
By the way; Stort slag til dem, der ringer og præsenterer sig med "det er mig" og dernæst siger "hva' så".......^o)
24.04.08
Igår tabte jeg min mobil - hvilket jeg faktisk har gjort en million gange før .... - men lige igår var altså én gang for meget - for alt det "indenunder" skærmen blev smadret og alle tegn, billeder, tekst og lign. blev umulige at tyde ......FÅÅÅÅÅRK hvor noget l... mand!
Jeg følte mig pludselig totalt hjælpeløs og i panik uden min mobil - og ikke mindst komplet latterlig - for hvad gjorde jeg dengang, jeg ingen mobil havde - ja, jeg levede såmænd lykkeligt uden ikk' - men ikke idag, næh nej, jeg følte mig sat ud af spillet, jeg risikerede at blive glemt, jeg missede en masse vigtig sladder - jeg var fuldstændig "lost" uden den...... og havde også lige gang i lidt sms med et hankøn....fuck, fuck, fuck - havde ingen tanker overhovedet på, om folk kunne komme i kontakt med mig eller om jeg kunne ringe 112, hvis huset pludselig gik op i flammer nej, nej ...- det var bare noget fuck, at jeg nu var "mobilløs"- hvor er man simpel hva'... :o(
MEN efter lidt roderi i gemmerne og lidt fedteri med simkort etc etc var mor på igen - med en møg gammel model som mangler en knap - knappen, som man trykker "send" med for at det ikke skal være løgn .... men hva'.... en tandstik ned i hullet, dér hvor knappen mangler gør meget - Hallo Hallo - jeg var kørende igen, jeg kunne smse igen, jeg var atter inde i varmen igen, jeg kunne få alt den sladder, jeg ville, jeg var ajour med omverdenen og jeg kunne få sagt godnat til hankønnet - hip hip hurra - føltes næsten som at vinde i LOTTO.......................
8 kommentarer:
haha.. Kan kun give dig ret i det sidste du skriver. Slag til alle folk, der ringer op, og så siger: "hva så". Kom straks til at tænke på en, som jeg har arbejdet med. Han gør det konsekvent, og det er sgu da irriterende.
appopos din bemærkning "hej kaj"..
jeg har funderet over hvad man skal svare når jeg f.eks. ringer op til min kammerat, og han siger "hej Claus" (fordi han kan se på hans telefon at det er mig der ringer). jeg plejer at sige øh...ja det er Claus...Og det virker jo ret dumt...Det er måske bare mig der ikke er klar på at sige andet end at præsentere mig...og at det (stadig) kommer bag på mig at han kan se at det er mig der ringer... Jeg selv siger aldrig "hej xx" når nogen ringer, jeg gør som jeg gjorde inden jeg fik mobil: præsertere mig pænt... Er jeg bare for Emma Gad agtig og gammeldags...? Eller er der andre der kan genkende "problemet"?
Jeg er en blanding af din kammerat og Emma Gad. Det kommer an på, hvem der ringer dvs. hvor nært jeg står dem. Er det arbejdspladsen der ringer eller en person, der ikke står mig nær, så præsenterer jeg mig på den pæne måde. Men er det en af gutterne eller kæresten, så svarer jeg af og til på en alternativ og ikke gammeldags måde.
Det afhænger ligeledes af, hvor jeg befinder mig...
Hey Michael - ja, gu er det irriterende *G* - jeg tænker lidt "jamen for f.... det er jo dig, der har ringet op ikk' makker - så et eller andet "fornuftigt" må du da ha' at sige ....istedet for bare "hva' så"!!!! :o))
Til dig og andre der siger : Hva så ??, hvor fattig på ord er man så !!. Mon ik dem der bruger denne talemåde som indledning bare gerne vil kaste bolden hurtigt videre??. Når jeg får denne sætning i øret , er det jo mig, der skal til at styre eller være kreativ i samtalen, og det er vel ikke fair eftersom det ik er mig der har ringet op... Sku vi ik finde på noget modsvarende, når vi hører denne fattige sætning. Såsom: "tænker du på noget bestemt ??", eller "nå..er du ik nået længere ??"....Jeg er sikker på der er brugere i dette forum der er kreative ;)
Claus...du er altså også bare så *GG* - du er lidt som min mor ( den ældre generation so to speak*GG*)hun blir også stadig lige overrasket over, at jeg kan se, det er hende der ringer.
Men det er lidt som Michael skriver - jeg agerer også ud fra den pågældende situation - hvem det er, hvor det er etc.
Mht. det med at finde ud af, hvad du skal svare kammeraten der siger "Hej Claus", når du ringer - er det ikke bare at sige "Hej og så hans navn"??
Jeg har tænkt nøjagtig det samme som dig, Tina - det anderledes er, at man i dag ved, hvem der ringer *S* Mon ikke "Hallo" oprindeligt betød "Hvem der?"
Jeg spurgte lige de to, der sidder ved siden af mig, hvad de siger, når mobilen ringer, og jeg fik to helt forskellige svar:
den ene siger: jeg siger "Hva' så" og "Hvor er du?", hvis det er nogen, jeg kender, mens den anden siger: jeg siger "Det er "mit navn"". Herefter undrede vedkommende sig faktisk over, hvorfor hun nu siger det. Det ved de jo godt :)
Det afspejler jo nok en anden forandring, man måske ikke helt har vænnet sig til: at mobilen er en personlig ejendom, mens fastnettelefonen er familens (dvs. flere personers telefon).
Jo....det er da rigtigt nok, Lis - at mobilen er ens "private" - alligevel tænker jeg, at al "normal tankegang og opførsel" samtidig forsvinder dermed - der stilles krav til ens evner og talenter - man forventes f.eks at kunne "se", HVEM vedkommende er der skriver til én, ud fra et telefonnummer...at skrive afsender på sin besked er f.eks et mangel - Det er også præcis ved brug af mobilen som på nettet ikk' - man er rimelig dejlig anonym og "tillader" sig derfor at skrive alt eller i hvert fald mere end man nok umiddelbart ville i en samtale face to face...
Send en kommentar