Arto

Min for-forståelse; jeg har faktisk ingen konkret viden om Arto på forhånd - jeg har kun "hørt" om Arto fra andre - f.eks. min veninde, hvis datter på et tidspunkt var helt "opslugt" af Arto - og dét til trods for at det ikke udelukkende var positive oplevelser hun fik der..... - der var bl.a. meget mobberi/chikane forbundet med det - og på et tidspunkt blev det faktisk så "grelt", at skolen indkaldte både forældre og elever på hendes årgang til møde om de problemer, der fulgte i kølvandet med brugen af Arto - for mobberiet og chikanen på Arto fortsatte åbenbart både på skolen og irl.

(fandt lige noget på infomedia netop omkring dette :http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e0bc3355)

Men pga. ovenstående og lign. eksempler har jeg "dømt" Arto på forhånd kan man sige - uden at have andet end andres beretninger at handle efter - og mine børn skal IKKE på Arto.dk - men mærkelig nok - eller heldigvis - synes de slet heller ikke at have nogen form for interesse i det ...

Efter læsning af obligatorisk litteratur; det tyder på, at rigtig mange generelt har en misforstået opfattelse af Arto.dk - og en negativ holdning som følge deraf.
Jeg tænker, at den obligatoriske litteratur meget godt viser 1) at man hurtigt tillægger "negative røster" altafgørende værdi. 2) man gør hurtigt andres holdning til ens egen. 3) man "dømmer" hurtigt noget ukendt. 4) at man er for autoritetstro og som følge deraf meget naiv.
I bund og grund tænker jeg, at det ukendte altid skaber en "frygt" - og dermed også børn og unges brug af Arto.dk - vi voksne har ikke nok viden om, hvad der reelt foregår derinde - tankevækkende at man som forælder så ikke vælger at opsøge den viden...
Tilsvarende er medierne "storforbrugere" i at skabe frygt - hvorfor egentlig?
Bemærkelsesværdigt er det, hvor lidt "tro" man egentlig er mod sig selv ...

Iagttagelser....


Hvad siger folk, når de tager deres mobil?
- min søn på 11 siger f.eks bare "Hej" eller "Ja"
- min anden søn på 13 siger derimod slet intet - han afventer konsekvent modparten's udspil
- jeg siger "Det er Tina" eller "Hej Kaj" (hvis det er ham, der ringer vel at mærke ;o)
- mens min mor f.eks siger både hendes for- og efternavn, når hun svarer


By the way; Stort slag til dem, der ringer og præsenterer sig med "det er mig" og dernæst siger "hva' så".......^o)


24.04.08
Igår tabte jeg min mobil - hvilket jeg faktisk har gjort en million gange før .... - men lige igår var altså én gang for meget - for alt det "indenunder" skærmen blev smadret og alle tegn, billeder, tekst og lign. blev umulige at tyde ......FÅÅÅÅÅRK hvor noget l... mand!
Jeg følte mig pludselig totalt hjælpeløs og i panik uden min mobil - og ikke mindst komplet latterlig - for hvad gjorde jeg dengang, jeg ingen mobil havde - ja, jeg levede såmænd lykkeligt uden ikk' - men ikke idag, næh nej, jeg følte mig sat ud af spillet, jeg risikerede at blive glemt, jeg missede en masse vigtig sladder - jeg var fuldstændig "lost" uden den...... og havde også lige gang i lidt sms med et hankøn....fuck, fuck, fuck - havde ingen tanker overhovedet på, om folk kunne komme i kontakt med mig eller om jeg kunne ringe 112, hvis huset pludselig gik op i flammer nej, nej ...- det var bare noget fuck, at jeg nu var "mobilløs"- hvor er man simpel hva'... :o(
MEN efter lidt roderi i gemmerne og lidt fedteri med simkort etc etc var mor på igen - med en møg gammel model som mangler en knap - knappen, som man trykker "send" med for at det ikke skal være løgn .... men hva'.... en tandstik ned i hullet, dér hvor knappen mangler gør meget - Hallo Hallo - jeg var kørende igen, jeg kunne smse igen, jeg var atter inde i varmen igen, jeg kunne få alt den sladder, jeg ville, jeg var ajour med omverdenen og jeg kunne få sagt godnat til hankønnet - hip hip hurra - føltes næsten som at vinde i LOTTO.......................

Mobile medier - mobile unge
Formidlingsrapport 02/05

Rapporten er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse i 2004 om unge danskeres mobiltelefonbrug.

Foreløbige fund
Christian Madsen

Mobiltelefonen anvendes primært til samtale og sms
-15-17årige sms'er mere end andre unge - piger generelt mere end drenge
-drenge taler mere i mobil end piger uanset alderen
-man er populært blandt unge
-ældre emailer mere end yngre - drnege mere end piger

Nye produkter og tjenester anvandes primært ved anskaffelsen
-funktionaliteter, kvalitet, enkel håndtering og lave priser efterspørges
-early adapters findes hovedsagligt blandt de yngste
-ældre brugere ret konservative - man bruger de funktioner, man "kender"
-funktionerne som vækkeur, alarm etc. bruges meget

De tillægstjenester, mobiltelefonen tilbyder, fås ofte bedre, billigere eller enklere til andre medier
-pc bedre til spilk etc. pga skærmstørrelse, tastatur etc.
-spillet snake er populært på mobiletelefonen
-mp3 bedre til musik end mobiltelefonen
-digitalkamera bedre end mobiltelefonen's kamera

De to væsentligste fordele ved mobiltelefonen er iflg. respondenterne, at den skaber en gensidig tilgængelighed, og at man akan skrive og modtage sms'er med den.
-man kan altid nås eller få fat i andre
-mobilen er personlig
-sms er en diskret kommunikationsform i offentlige rum

Jo tættere relationer man har med modtageren, eller jo vigtigrer et budskab er, jo rigerer et foretrækker man at have i kommunikationssituationen.
-sms skal kunne forstås korrekt - korrekt grammatik vigtig for ældre
-sms sprog med rebus, forkortelser etc. forbindes med poptøser og teenagere
-smileys populære blandt alle

Drenge chatter mere end piger - yngre mere end ældre.
Drenge bruger email mere end piger - ældre mere end yngre
Lidt flere drenge end piger der har bredbånd hjemme
Piger bruger sms og samtale mere end drenge
De ældre bruger mere mobil end fastnettelefon til samtale
Yngre - især piger - sms'er mere end ældre
Drenge taler mere i mobiltelefonen end piger

Forskellige aldersgrupper foretrækker forskellige medier - alt efter hvad man er vokset op med /vant til - hver aldersgruppe overfører formentlig sine vaner gennem tiden - så derfor vil disse resultater formodentlig rykkes, hvis samme undersøgelse laves igen om nogle år.

Forskellige brugertyper
Den mobil freak -pige som vil være "med på moden", kan ikke leve uden sin mobil, skal konstant være i kontakt med vennerne og kunne følge med i alt, hvad der foregår, bruger mobiltelefonen overalt
Den gennemsnitlige, yngre bruger - drenge som piger, bruger mobilen til at ringe og sms'e med, ny eller gammel model betyder mindre, bruger andre medier, kan leve uden
Den praktisk anlagte, ældre bruger - mænd som kvinder, bruger hovedsaglig mobiletelefonen af praktiske årsager, mere fokus på mobilens funktion end udseende, bruger mere pc'en, kan snildt ligge mobilen fra sig
Teknobruger - ældre drenge med hang til den nyeste teknik fordi det interesserer dem, har flere og bruger andre medier pga. interesse for teknikken, følger med i den digitaliserede udvikling - ikke nødvendigvis den nørdede type


Adaption af ny mobilteknologi - hvem træder det første skridt?
Kurt Holm Jensen og Jacob Lyng Wieland

Begrebet early adapters blev introduceret i 1963 af Everett M. Rogers i en undersøgelse om hvordan mennesker generelt adapterer ny teknologi.

Early adapters af ny mobilteknologi - early adapters er én, der hurtigt forstår og bruger den nyeste teknologi af praktiske årsager, ikke forholder sig skeptisk til den, ser muligheder istedet for problemer, forstår de tekniske udtryk, udskifter hurtigt sine medier til det nyeste på markedet.

Early adapters udgør 13,5% af befolkningen og er derfor kommercielt interessante, fordi de med deres interesse driver udviklingen frem, prioriterer det økonomisk og gerne udbreder den til sine omgivelser.

Bagvedliggende faktorer for at "become" early adapter er f.eks livsstil og alder - motivet for det kunne f.eks. være at ville opnå social status i vennegruppen og opbygge en identitet via dette

R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd?
Marianne Rathje og Ole Ravnholt
Nyt fra Sprognævnet d. 2. juni 2002

Sprognævnet gennemgår i teksten de forskellige særtræk, begreber, muligheder etc. som liogger i de nye skriftssproglige medier som sms og chat - og hvorvidt denne udvikling breder sig til de mere traditionelle skriftsproglige medier.
Sms og chat indbyder til uformel kommunikation, hvilket giver spillerum for "ukorrekthed" og kreativitet i sproget, man anvender - for ved sms og chat må informationerne begrænses eller "koges ned" for ikke at påvirke overførselshastigheden - hvilket de særtræk som anvendes afhjælper - særtræk kan f.eks. være rebusskrift, forkortelser, regibemærkninger og smileys, store bogstvare istedet for mellemrum etc.
Chatsproget breder sig dog til også at blive brugt udenfor chatrums - i email og privat kommunikation på nettet, mens det ikke bruges så hyppigt i de traditionelle medier som aviser, bøger og blade og i den offentlig kommunikation.

En nydansker fylder 60
Lotte Thorsen
Politiken d. 22.03.08

Om indførslen af bolle å i det danske alfabet. Med retskrivningsreformen i 1948 kom bolle å ind i det danske alfabet - efter en lang kamp med mange kritiske røster omkring denne lille nye "vanskabning".
Med vedtagelsen af skiftet fra dobbelt a til bolle å sløjfede man også de store begynbdelsesbrostaver i navneord og d'et i skulle, ville og kunne - igen med kritik til følge.
Bogstaverne bolle å, æ og ø giver det danske sprog sin helt egen identitet, ligesom restskrivningsreformen havde det helt klare poilitiske sigte ikke at have fælles regler med Tyskland efter 2. verdenskrig . Og det til trods for at "helvede brød løs" ved indførslen af bolle å'et - dre var kritiske røster fra professorer og redaktører og Dansk Sprogværn fremstillede ligefrem plakater for at støtte byen Aabenraa med teksten "Byens Navn er Aabenraa uden svenske boller paa" og plakater hvor bolle å'et hang i galgen.
De mange kritiske røster gik også på, hvor i alfabetet, det skulle have sin plads og først i 1955 skar undervisningsminister Julius Bomholdt igennem og bolle å'et fik sin plads sidst i alfabetet.
Idag har danskerne taget bolle å'et til sig - selvom de fleste stadig vælger dobbelt a fremfor bolle å i deres navne - i 1997 var der ligefrem demonstation på Christiansborg for og imod dét, at man nu selv måtte bestemme hvilket ét af bogstaverne, man ville bruge.
Man frygter tilmed, at globaliseringen og digitaliseringen vil give Danmark problemer med sit bolle å, da dette jo som bekendt ikke kan bruges på f.eks. internettet. Men danskerne bør, med sit bolle å, være stolte af sit egenpræg, originalitet og latterlighed, menes der i teksten.

Sam...ta...le? - Ej blot til lyst
Kim Rasmussen og Søren Smidt
Politiken d. 12.06.1999

Teksten omhandler det nyeste indenfor mobilverdenen - den sponsorerede mobiltelefon. Den sponsorerede mobiltelefon vil sige, at man vil blive afbrudt midt i sin samtale for at give plads til reklamer. Normalt forbinder man en telefonsamtale som noget privat, men med reklameindslagene bliver ens private sfære pludselig brudt af innovativ og aggressiv markedsføring fra reklamebranchen - HVIS man vel at mærke vælger dette - for det er frihed at kunne vælge til eller fra - vælge mobil uden betaling med reklamer, eller mobil med betaling uden reklamer.
Men spørgsmålet er, om man ikke lærer f.eks. børn og unge, at det er ok med afbrydelser i en samtale -. eller pådutter dem "power-pester" eller "plage-magt" - altså den markedsføringsstrategi, som reklamebranchen bevidst vælger at anvende overfor børn og unge, som ikke selkv har økonomiske ressourcer - for der er ingen tvivl om, at nogle børn med dette vil "falde i" i kampen om at opnå status og respekt i børnegruppen.
Teksten problematiserer forholdet mellem dét, at afbryde en samtale og dét, at opretholde respekten for individet - altså privat/offentligt.
Reklamebranchen "beskyldes" også for at være "børnehadere" - de elsker deres idevirksomhed og innovative evner mere end børnene - dette ses f.eks. med de såkaldte "hade-gaver", som er famtasiløse og af dårlig kvalitet og som børnene alligevel ikke gider, når det komme til stykket.
Politikerne har i dette et meget stort ansvar fremføres det i teksten - som de tilsyneladende fejler ligesom forskerne/de vidensprofessionelle gør med deres "hvad børn siger er altid rigtigt" - og dermed jo inddirekte undlader sig at guide ungerne på rette spor - også i denne sag.
Forældrene - som vælger denne sponsorerede mobil til deres børn - under samtidig værdien af en samtale som værende meningsfuld, respektfuld og gensidig.

Korte sms-tekstbeskeder skaber samvær
Birgitte Raben
Politiken d. 12.11.05

"Short message service" eller sms bruges idag som en betydningsfuld kommunikationsform i den globaliserede verden. Uanset tid og sted kan man ved hjælp af sms skabe en form for nærvær trods fravær.
Denne kommunikationsformen bliver også flittigt brugt af mennesker, der af den ene eller anden grund, befinder sig udenlands - både af økonomiske grunde, da sms er billigere end en telefonsamtale, men også for at få dækket et behov og en følelse af tryghed og savn på en spontan og ukompliceret måde.
Sms udvider dermed de sociale relationer og fordre uafhængighed på trods af tid og sted og kan mindske den mentale afstand og dermed forlænge nær- og samværet med den eller dem, der giver én tryghed.

Sms'er ødelægger ikke sproget
Maria Præst
TDC Online

Teksten omhandler danskernes sms-sprog - en ny sprogtype, som er opstået i takt med at begreberne email, sms og messenger er blevet en del af vores hverdag.
Og selvom sms-sproget bærer præg af sjudk, forkortelser, rebusskrift og lign. er det ikke umiddelbart at forbinde med frygt for en afsmitning på det danske sprog.
Generelle ord og vendinger skifter betydning som generationerne skifter, ligesom udenlandske ord bliver "lånt" ind i vores sprog for at dække nye begreber, som endnu ikke findes i det danske sprog.
Det danske sprog har udviklet sig meget fra middelalderen og frem til idag - på nettet kan man f.eks. finde "Gammeldansk Ordbog" med begreber fra dengang - man kan der ligeledes finde mange andre slags ordbøger, rimbøger og lign.

Simultane dialoger
Carsten Jessen

Teksten omhandler børn og unges brug af mobiltelefoner - uanset hvor de er og hvad tid på døgnet, det er.
Hidtil har det sociale samvær været forbundet med det, at være sammen fysisk, mens dette medie har muliggjort samvær på tværs af grænser uden en egentlig fysisk kontakt.
Opfattelsen af brugen af mobiltelefoner som et "forstyrrende element" har fået en skole til at forbyde eleverne deres mobil - fordi de ikke blev opfattet som nærværende nok, ukoncenterede og ude af stand til fordybelse pga dette - men netop brugen af denne kommunikationsmåde viser, at børn og unge er i stand til at skabe kontinuitet og sammenhæng i deres sociale relationer og evner at have simultane processer - altså at "multitaske" med og om mangt og meget - hvilket kræver både overblik, koncentrationsevne og omstillingsevne - samtidig med at evnen til at indgå i tætte relationer med få mennesker ikke frarøves dem på baggrund af dette.
Spørgsmålet er hvorvidt et forbud vil hindre eller fordre - man risikerer, at de unge føler en art "social klaustrofobi" dermed - udviklingen i samfundet vil fortsætte med eller uden forbud - og mobiltelefonen er det bedste eksempel på, hvordan de unge formår at fastholde sociale kontakter i det senmoderne hverdagsliv med konstante skift.

Emma Gad; "Takt og Tone - hvordan vi omgaas"
En noget kritisk, meget fordømmende (som gør den morsom at læse) tekst om telefonen og ens opførsel omkring telefonering.
Med indførslen af "det tyraniske, men uundværlige hjælpemiddel" telefonen, opstår der et behov for fastsættelse af visse normer omkring telefoneringen - man opfordres til telefonhøflighed og der appelleres til den telefonerende om at udvise hensyn for sine omgivelserne.
Man skal ikke lade sig beherske af telefonen - betydningsfulde forhandlinger risikerer dermed at blive brudt - og man anses for værende uhøflig, når man har gæster, hvis man ikke undskylder telefonen's ringen og undlader lange samtaler.
Det virker også meget stødende at være skulle være tilhører til en telefonsamtale ved f.eks læge eller tandlæge.
Man skal være høflig i telefonen - ikke sige noget uvenligt, for ansigtsudtrykket kan jo ikke ses af den i røret.
Meget vigtigt er det at nævne ens eget navn, navnet på vedkommende man ønsker i tale og ikke lade sig narre af blot en stemme.
Man skal ligeså huske at tage imod telefonbeskeder skriftligt.
Bliver man afbrudt må man ringe op igen, hvis det vel at mærke er med et rimeligt ærinde.
Intet er mere irriterende end "optaget" så lange samtaler frarådes
Kan man ikke ryste vedkommende i telefonen af med høflighed, opfordres man til momentvis at afbryde strømmen og samtidig virke overrasket derover....

Børnekultur, leg, læring og interaktive medier
Carsten Jessen & Camilla Balslev Nielsen
Danmarks Pædagogiske Universitet.

Teksten omhandler problematikken omkring børns ændrede leg og kultur, som oftest tilskrives de elektroniske og digitale mediers påvirkning.
Ved brug af disse medier trækkes børnene væk fra legesamværet i gaderne, deres fantasi nedbrydes og kreativiteten bliver dem frarøvet - set i lyset af tidligere generationers legekultur - men kan man overhovedet sammeligne den tidligere legekultur med legekulturen idag uden at tage de samfundsmæssige forandringer i betragtning ?!
Idag er normen for familiens form, antal og levevis anderledes end den var tidligere - dette giver naturligvis andre muligheder, men samtidig opstår der andre behov, som skal dækkes i forhold til f.eks. barnet - hvor der før var mange søskende, leg på tværs af alderstrin og en naturlig viderebringelse af kulturarven, er der idag færre børn i familien, leg med jævnaldrende og ingen umiddelbar naturlig viderebringelse af kulturarven.
Idag er medierne og teknologien vigtige inspirationskilder til børns leg - førhen var det gennem de ældre børns leg, man hentede inspiration.
Medierne og det digitale legetøj som f.eks computerspil medvirker til at skabe socialt samvær - der er flere deltagere, som alle deltager aktivt - man er sammen om spillet og er altså ikke en slags erstatning for samværet med kammeraterne - og dette ofte på tværs af alderstrin, hvilket er fordrende for relationer mellem yngre og ældre, men også stiller krav i forhold til den kognitive formåen hos de yngste.
Forskellige medier og/eller computerspil skaber forskellig inspiration - fælles er, at det inspirerer til leg, aktivitet og samvær - nøjagtig som kulturarven før gjorde det - og må derfor betegnes som kvalitetsprodukter, både kulturelt som æstetisk.
Mobiltelefonen er endnu et medie, som børn og unge har taget til sig - og ikke kun som legeredskab - mobiltelefonen bruges i vid udstrækning til at fastholde kontinuiteten og sammenhængen i deres sociale relationer som idag er præget af mange skift rundt i forskellige areaner dagen igennem - hvilket igen undergraver spørgsmålet om, hvorvidt der kan skabes samvær uden fysisk kontakt og tilstedeværelse - for børn og unge deltager i flere forskellige fællesskaber samtidigt på denne måde.
Og trods den ældre generations - hovedsagligt nok - misbilligelse af denne form for kommunikation som værende forstyrrende og ødelæggende for "normalt" samvær - vidner deres brug og bemestring af f.eks mobiltelefon, email, msn og lign. om "at de følger med i og tilpasser sig det moderne samfund med tilegnelsen af diverse færdigheder" og ikke mindst forstår at have en simultan dialog - som er et fremtrædende træk i sociale relationer og kommunikation - hvor koncentration, overblik og omstillingsevne er påkrævet.
Idag er man nærmest "udenfor" fællesskabet, hvis man ikke formår at bruge den digitale teknologi, hvilket igen stiller krav til anskaffelse af redskaberne dertil - medierne og den digitale teknologi er kommercielle produkter - og økonomiske, sociale, institutionelle og teknologiske rammer i børnenes omgivelser ligger dermed også til grund for om det hindrer eller fordrer for barnets mulighed derfor. Der er ligeledes en stor forskel rent kulturelt i hvilket omfang teknologien anvendes. Og af hvilke grunde teknologien anskaffes.
Hele den teknologiske udvikling stiller også uddannelsessystemet overfor nye udfordringer - for hvorvidt skal de typiske læringsrum i f.eks. skolen bevares som de er i dag, hvor læringen foregår i lukkede kommunikative systemer?
Den teknologiske udvikling giver mulighed for anderledes læring på tværs af skiftende grænser og rum, men stiller krav til forskelligartede færdigheder og kompetencer. og mens læring ofte tolkes som formålet med leg er virkeligheden nok nærmere at barnet konstant lærer nyt afhængig af, hvilken kontekst det befinder sig i - og i denne forbindelse kan brug af internettet og mobiltelefonen derfor betegnes som en læringskultur.