onsdag den 16. april 2008

En nydansker fylder 60
Lotte Thorsen
Politiken d. 22.03.08

Om indførslen af bolle å i det danske alfabet. Med retskrivningsreformen i 1948 kom bolle å ind i det danske alfabet - efter en lang kamp med mange kritiske røster omkring denne lille nye "vanskabning".
Med vedtagelsen af skiftet fra dobbelt a til bolle å sløjfede man også de store begynbdelsesbrostaver i navneord og d'et i skulle, ville og kunne - igen med kritik til følge.
Bogstaverne bolle å, æ og ø giver det danske sprog sin helt egen identitet, ligesom restskrivningsreformen havde det helt klare poilitiske sigte ikke at have fælles regler med Tyskland efter 2. verdenskrig . Og det til trods for at "helvede brød løs" ved indførslen af bolle å'et - dre var kritiske røster fra professorer og redaktører og Dansk Sprogværn fremstillede ligefrem plakater for at støtte byen Aabenraa med teksten "Byens Navn er Aabenraa uden svenske boller paa" og plakater hvor bolle å'et hang i galgen.
De mange kritiske røster gik også på, hvor i alfabetet, det skulle have sin plads og først i 1955 skar undervisningsminister Julius Bomholdt igennem og bolle å'et fik sin plads sidst i alfabetet.
Idag har danskerne taget bolle å'et til sig - selvom de fleste stadig vælger dobbelt a fremfor bolle å i deres navne - i 1997 var der ligefrem demonstation på Christiansborg for og imod dét, at man nu selv måtte bestemme hvilket ét af bogstaverne, man ville bruge.
Man frygter tilmed, at globaliseringen og digitaliseringen vil give Danmark problemer med sit bolle å, da dette jo som bekendt ikke kan bruges på f.eks. internettet. Men danskerne bør, med sit bolle å, være stolte af sit egenpræg, originalitet og latterlighed, menes der i teksten.

Sam...ta...le? - Ej blot til lyst
Kim Rasmussen og Søren Smidt
Politiken d. 12.06.1999

Teksten omhandler det nyeste indenfor mobilverdenen - den sponsorerede mobiltelefon. Den sponsorerede mobiltelefon vil sige, at man vil blive afbrudt midt i sin samtale for at give plads til reklamer. Normalt forbinder man en telefonsamtale som noget privat, men med reklameindslagene bliver ens private sfære pludselig brudt af innovativ og aggressiv markedsføring fra reklamebranchen - HVIS man vel at mærke vælger dette - for det er frihed at kunne vælge til eller fra - vælge mobil uden betaling med reklamer, eller mobil med betaling uden reklamer.
Men spørgsmålet er, om man ikke lærer f.eks. børn og unge, at det er ok med afbrydelser i en samtale -. eller pådutter dem "power-pester" eller "plage-magt" - altså den markedsføringsstrategi, som reklamebranchen bevidst vælger at anvende overfor børn og unge, som ikke selkv har økonomiske ressourcer - for der er ingen tvivl om, at nogle børn med dette vil "falde i" i kampen om at opnå status og respekt i børnegruppen.
Teksten problematiserer forholdet mellem dét, at afbryde en samtale og dét, at opretholde respekten for individet - altså privat/offentligt.
Reklamebranchen "beskyldes" også for at være "børnehadere" - de elsker deres idevirksomhed og innovative evner mere end børnene - dette ses f.eks. med de såkaldte "hade-gaver", som er famtasiløse og af dårlig kvalitet og som børnene alligevel ikke gider, når det komme til stykket.
Politikerne har i dette et meget stort ansvar fremføres det i teksten - som de tilsyneladende fejler ligesom forskerne/de vidensprofessionelle gør med deres "hvad børn siger er altid rigtigt" - og dermed jo inddirekte undlader sig at guide ungerne på rette spor - også i denne sag.
Forældrene - som vælger denne sponsorerede mobil til deres børn - under samtidig værdien af en samtale som værende meningsfuld, respektfuld og gensidig.

Korte sms-tekstbeskeder skaber samvær
Birgitte Raben
Politiken d. 12.11.05

"Short message service" eller sms bruges idag som en betydningsfuld kommunikationsform i den globaliserede verden. Uanset tid og sted kan man ved hjælp af sms skabe en form for nærvær trods fravær.
Denne kommunikationsformen bliver også flittigt brugt af mennesker, der af den ene eller anden grund, befinder sig udenlands - både af økonomiske grunde, da sms er billigere end en telefonsamtale, men også for at få dækket et behov og en følelse af tryghed og savn på en spontan og ukompliceret måde.
Sms udvider dermed de sociale relationer og fordre uafhængighed på trods af tid og sted og kan mindske den mentale afstand og dermed forlænge nær- og samværet med den eller dem, der giver én tryghed.

Sms'er ødelægger ikke sproget
Maria Præst
TDC Online

Teksten omhandler danskernes sms-sprog - en ny sprogtype, som er opstået i takt med at begreberne email, sms og messenger er blevet en del af vores hverdag.
Og selvom sms-sproget bærer præg af sjudk, forkortelser, rebusskrift og lign. er det ikke umiddelbart at forbinde med frygt for en afsmitning på det danske sprog.
Generelle ord og vendinger skifter betydning som generationerne skifter, ligesom udenlandske ord bliver "lånt" ind i vores sprog for at dække nye begreber, som endnu ikke findes i det danske sprog.
Det danske sprog har udviklet sig meget fra middelalderen og frem til idag - på nettet kan man f.eks. finde "Gammeldansk Ordbog" med begreber fra dengang - man kan der ligeledes finde mange andre slags ordbøger, rimbøger og lign.


tirsdag den 15. april 2008

Simultane dialoger
Carsten Jessen

Teksten omhandler børn og unges brug af mobiltelefoner - uanset hvor de er og hvad tid på døgnet, det er.
Hidtil har det sociale samvær været forbundet med det, at være sammen fysisk, mens dette medie har muliggjort samvær på tværs af grænser uden en egentlig fysisk kontakt.
Opfattelsen af brugen af mobiltelefoner som et "forstyrrende element" har fået en skole til at forbyde eleverne deres mobil - fordi de ikke blev opfattet som nærværende nok, ukoncenterede og ude af stand til fordybelse pga dette - men netop brugen af denne kommunikationsmåde viser, at børn og unge er i stand til at skabe kontinuitet og sammenhæng i deres sociale relationer og evner at have simultane processer - altså at "multitaske" med og om mangt og meget - hvilket kræver både overblik, koncentrationsevne og omstillingsevne - samtidig med at evnen til at indgå i tætte relationer med få mennesker ikke frarøves dem på baggrund af dette.
Spørgsmålet er hvorvidt et forbud vil hindre eller fordre - man risikerer, at de unge føler en art "social klaustrofobi" dermed - udviklingen i samfundet vil fortsætte med eller uden forbud - og mobiltelefonen er det bedste eksempel på, hvordan de unge formår at fastholde sociale kontakter i det senmoderne hverdagsliv med konstante skift.

Emma Gad; "Takt og Tone - hvordan vi omgaas"
En noget kritisk, meget fordømmende (som gør den morsom at læse) tekst om telefonen og ens opførsel omkring telefonering.
Med indførslen af "det tyraniske, men uundværlige hjælpemiddel" telefonen, opstår der et behov for fastsættelse af visse normer omkring telefoneringen - man opfordres til telefonhøflighed og der appelleres til den telefonerende om at udvise hensyn for sine omgivelserne.
Man skal ikke lade sig beherske af telefonen - betydningsfulde forhandlinger risikerer dermed at blive brudt - og man anses for værende uhøflig, når man har gæster, hvis man ikke undskylder telefonen's ringen og undlader lange samtaler.
Det virker også meget stødende at være skulle være tilhører til en telefonsamtale ved f.eks læge eller tandlæge.
Man skal være høflig i telefonen - ikke sige noget uvenligt, for ansigtsudtrykket kan jo ikke ses af den i røret.
Meget vigtigt er det at nævne ens eget navn, navnet på vedkommende man ønsker i tale og ikke lade sig narre af blot en stemme.
Man skal ligeså huske at tage imod telefonbeskeder skriftligt.
Bliver man afbrudt må man ringe op igen, hvis det vel at mærke er med et rimeligt ærinde.
Intet er mere irriterende end "optaget" så lange samtaler frarådes
Kan man ikke ryste vedkommende i telefonen af med høflighed, opfordres man til momentvis at afbryde strømmen og samtidig virke overrasket derover....

mandag den 14. april 2008

Børnekultur, leg, læring og interaktive medier
Carsten Jessen & Camilla Balslev Nielsen
Danmarks Pædagogiske Universitet.

Teksten omhandler problematikken omkring børns ændrede leg og kultur, som oftest tilskrives de elektroniske og digitale mediers påvirkning.
Ved brug af disse medier trækkes børnene væk fra legesamværet i gaderne, deres fantasi nedbrydes og kreativiteten bliver dem frarøvet - set i lyset af tidligere generationers legekultur - men kan man overhovedet sammeligne den tidligere legekultur med legekulturen idag uden at tage de samfundsmæssige forandringer i betragtning ?!
Idag er normen for familiens form, antal og levevis anderledes end den var tidligere - dette giver naturligvis andre muligheder, men samtidig opstår der andre behov, som skal dækkes i forhold til f.eks. barnet - hvor der før var mange søskende, leg på tværs af alderstrin og en naturlig viderebringelse af kulturarven, er der idag færre børn i familien, leg med jævnaldrende og ingen umiddelbar naturlig viderebringelse af kulturarven.
Idag er medierne og teknologien vigtige inspirationskilder til børns leg - førhen var det gennem de ældre børns leg, man hentede inspiration.
Medierne og det digitale legetøj som f.eks computerspil medvirker til at skabe socialt samvær - der er flere deltagere, som alle deltager aktivt - man er sammen om spillet og er altså ikke en slags erstatning for samværet med kammeraterne - og dette ofte på tværs af alderstrin, hvilket er fordrende for relationer mellem yngre og ældre, men også stiller krav i forhold til den kognitive formåen hos de yngste.
Forskellige medier og/eller computerspil skaber forskellig inspiration - fælles er, at det inspirerer til leg, aktivitet og samvær - nøjagtig som kulturarven før gjorde det - og må derfor betegnes som kvalitetsprodukter, både kulturelt som æstetisk.
Mobiltelefonen er endnu et medie, som børn og unge har taget til sig - og ikke kun som legeredskab - mobiltelefonen bruges i vid udstrækning til at fastholde kontinuiteten og sammenhængen i deres sociale relationer som idag er præget af mange skift rundt i forskellige areaner dagen igennem - hvilket igen undergraver spørgsmålet om, hvorvidt der kan skabes samvær uden fysisk kontakt og tilstedeværelse - for børn og unge deltager i flere forskellige fællesskaber samtidigt på denne måde.
Og trods den ældre generations - hovedsagligt nok - misbilligelse af denne form for kommunikation som værende forstyrrende og ødelæggende for "normalt" samvær - vidner deres brug og bemestring af f.eks mobiltelefon, email, msn og lign. om "at de følger med i og tilpasser sig det moderne samfund med tilegnelsen af diverse færdigheder" og ikke mindst forstår at have en simultan dialog - som er et fremtrædende træk i sociale relationer og kommunikation - hvor koncentration, overblik og omstillingsevne er påkrævet.
Idag er man nærmest "udenfor" fællesskabet, hvis man ikke formår at bruge den digitale teknologi, hvilket igen stiller krav til anskaffelse af redskaberne dertil - medierne og den digitale teknologi er kommercielle produkter - og økonomiske, sociale, institutionelle og teknologiske rammer i børnenes omgivelser ligger dermed også til grund for om det hindrer eller fordrer for barnets mulighed derfor. Der er ligeledes en stor forskel rent kulturelt i hvilket omfang teknologien anvendes. Og af hvilke grunde teknologien anskaffes.
Hele den teknologiske udvikling stiller også uddannelsessystemet overfor nye udfordringer - for hvorvidt skal de typiske læringsrum i f.eks. skolen bevares som de er i dag, hvor læringen foregår i lukkede kommunikative systemer?
Den teknologiske udvikling giver mulighed for anderledes læring på tværs af skiftende grænser og rum, men stiller krav til forskelligartede færdigheder og kompetencer. og mens læring ofte tolkes som formålet med leg er virkeligheden nok nærmere at barnet konstant lærer nyt afhængig af, hvilken kontekst det befinder sig i - og i denne forbindelse kan brug af internettet og mobiltelefonen derfor betegnes som en læringskultur.